Total har netop annonceret, at man officielt har overtaget Mærsk Olie og at handlen således nu er endeligt gennemført. Det sker efter Energistyrelsen i sidste uge godkendte salget.

Maersk meddelte den 21. august 2017, at man havde valgt at sælge olie- og gasdelen til franske Total.

Total bliver med overtagelsen den andenstørste operatør i Nordsøen. Administrerende direktør, Patrick Pouyanné, sagde forud for overtagelsen, at Totals samlede produktion i Nordsøen inden for få år vil være på 500.000 tønder olieækvivalenter om dagen.

Total har valgt Danmark som det regionale samlingspunkt for deres Nordsø-produktion. Sammenlægningen af Maersk Oil og Totals teknologiske og operationelle ekspertise sikrer et stærkt hovedsæde, der kan optimere og udvikle potentialet.

”Vi byder Total velkommen. Det er godt nyt for Danmark og industrien, at så stor en spiller som Total vælger Danmark som regionalt hovedsæde. Det vidner om Danmarks stærke olie- og gaskompetencer samt Nordsøens fortsat store potentiale”, udtaler Martin Næsby.

 

Pressemeddelelser:

Pressemeddelelse fra Total 

Pressemeddelelse fra Mærsk