Dansk olie fra Nordsøen har været afgørende for den danske velfærdsudvikling og betød blandt andet, at Danmark var bedre rustet til at komme igennem finanskrisen. Ordene kommer fra Thor Pedersen, som var finansminister i nullerne, hvor produktionen i Nordsøen var på sit højeste og oliemilliarderne til staten flere end forventet.

Olie og gassen i Nordsøen har gennem de sidste 50 år givet mere end 400 mia. kr. i den danske statskasse. Særligt stærkt rullede pengene ind i statskassen i nullerne, hvor produktionen i Nordsøen var høj og i 2004 toppede med over 385.000 tønder olie dagligt, samtidig med at olieprisen begyndte at stige.

Thor Pedersen (V) var som finansminister i VK-regeringen fra 2001 til 2007 ansvarlig for den danske økonomi, og han er ikke i tvivl om, at olien har været et ubetinget gode for det danske samfund.

”Olien fra Nordsøen har været et helt afgørende grundlag for den velfærdsudvikling, vi har haft i Danmark – og afgørende for, hvor godt rustet Danmark var, da den globale finanskrise også trak ind over Danmark,” svarer han på spørgsmålet om, hvad den danske olieproduktion har betydet for Danmark.

Olie og finanspolitik vendte gæld til overskud

Større produktion og højere oliepris end forventet op gennem nullerne betød også flere penge fra Nordsøen, end man havde budgetteret med i statens husholdningsbudget – finansloven. I årene 2001-2005 indbragte Nordsøen over 25 mia. kr. De mange milliarder fra Nordsøen og en mådeholdende finanspolitik var ifølge Thor Pedersen årsagen til, at der i 2007 var et historisk stort overskud på 87 mia. kr. på de offentlige finanser – som er forholdet mellem de offentlige indtægter og udgifter. Frem for at etablere en oliefond, som man eksempelvis kender det i Norge, blev det danske overskud brugt til at nedbringe den offentlige gæld. Det betød, at Danmarks nettogæld i 2007 blev vendt fra gæld til et overskud på omkring 30 mia. kr.

”Der var ingen, der havde set det komme. Skattestoppet og de uændrede statslige finanser skabte et voldsomt overskud på de offentlige finanser. Men man faldt ikke for fristelsen til at løfte de statslige udgifter. Vi etablerede ikke en fond. I stedet for brugte vi pengene til at nedbringe gælden. Vi havde et ønske om, at man skulle gemme til dårligere tider, og det er jo præcis det, vi gjorde”, siger Thor Pedersen og uddyber, hvad han mener, det betød for Danmark, da finanskrisen ramte.

”Det, der plagede de andre lande i EU, som vi jo kan sammenligne os med, det var, at de havde en stor offentlig nettogæld. Det betød for Danmark, at da finanskrisen kom, så havde den daværende regering en bevægelsesmulighed for investeringer for at modvirke krisen, som de andre lande i virkeligheden ikke har haft på samme måde. Det har betydet, at det velfærdssystem, som vi har oparbejdet, kunne finansieres uden yderligere låntagning, og der indgår olien fra Nordsøen som et væsentligt bidrag”, siger han.

Sikring af fremtidens velfærd

På trods af faldende produktion i Nordsøen siden 2004 er der fortsat store mængder olie og gas tilbage i Nordsøen. På spørgsmålet om, hvad vi som nation skal stille med op de tilbageværende ressourcer, er den tidligere finansminister klar i mælet.

”Mit synspunkt er, at hvis der er økonomi i at producere olien, så skal vi gøre det og sikre fremtiden med de værdier, som ligger i olien. Indtægter, vi for eksempelvis kan bruge til vores sygehuse og til at sikre, at det kan blive bedre at være pensionist i Danmark. Gør vi det ikke, kan det i sidste ende betyde et velfærdstab for Danmark”, slutter Thor Pedersen af.