Svaret er, at det kommer an på, hvem man spørger. En imageanalyse, udarbejdet af Universum for OGD, viser, at hvor geologistuderende og i nogen grad også ingeniørstuderende har et positivt syn på branchen, så ser det anderledes ud, når man spørger de helt unge. Dem, vi skal bruge i fremtiden.

Blandt HTX-studerende giver kun 3% olie- og gasindustrien topkarakter, og vores industri havner dermed på en sidsteplads i forhold til de industrier, vi bliver sammenlignet med.

Hvordan sikrer vi, at industrien – trods krise – har adgang til højt kvalificeret arbejdskraft? Hvordan forholder vi os som branche til, at vi på den ene side ikke mangler arbejdskraft her og nu – men hurtigt kan komme til det? Hvad lægger de unge vægt på, når de skal vælge karriere – og hvad tænker de om den danske olie- og gasindustri?

Kom og få svar og deltag i debatten, når Olie Gas Danmark inviterer HR-partnere, kommunikationsmedarbejdere og andre interesserede til en præsentation af “Universum Talent Research  – Oil Gas Denmark” – en imageanalyse, som blev udarbejdet i forbindelse med regeringens Nordsøstrategi.

Universum præsenterer de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen, og vi vil efterfølgende debattere, hvordan analysen kan bruges i en målrettet kommunikation til vores målgrupper.

Tilmeld dig ved at sende en e-mail til:
Info@oilgasdenmark.dk

Seminaret finder sted

Tirsdag den 31. januar 2016 kl. 15-17.30

Hos Semco Maritime
Esbjerg Brygge 30, DK-6700 Esbjerg,