Professor Erling Stenby har en ambitiøs vision: Indvindingsgraden for olie i Nordsøen skal op på 50 pct. Umiddelbart lyder det ikke af så meget. Mange har en forestilling om, at man blot stikker et sugerør ned i undergrunden, og så pibler olien op af sig selv. Men sådan er virkeligheden ikke.

Olien i den danske del af Nordsøen ligger i tætte lag af kalk. Det er bygget op af små hulrum, som kun er få mikrometer i diameter. Så det er sin sag at presse olien ud af hullerne.

”Hver ekstra procent olie, vi kan trække op af undergrunden, har en bruttoværdi på 60 mia. kr. – med den nuværende oliepris og dollarkurs. Så hvis vi kan hæve indvindingsgraden fra 30 til 50 pct., vil det svare til en bruttoværdi på 1200 mia. kr. i nutidsværdi.

Det forudsætter dog stor teknologisk udvikling og betydelige investeringer fra virksomhederne,” siger professor Erling Stenby, der er institutdirektør for DTU Kemi og leder af DTU’s tværgående Center for Energiressourcer (CERE), der samarbejder med 28 af verdens førende olieselskaber.

National handlingsplan

”Vi bør have en national handlingsplan for, hvordan vi forvalter vores ressourcer. Lad os sætte os et ambitiøst mål på 50 pct. og diskutere, hvad der skal til – både teknologisk, forskningsmæssigt og økonomisk,” siger han og tilføjer: ”Jeg kan ikke love, at vi når et bestemt mål, men jeg kan garantere, at vi slet ikke når det, hvis vi ikke prøver.”

Da olieproduktionen startede i 1972 fra Dan-feltet brugte man lodrette brønde, som ikke var særlig effektive til at dræne den tætte kalk. Dengang regnede man med at få fem procent af olien op. I øjeblikket ligger indvindingsprocenten omkring 27. Det er en vurdering af, hvor meget olie man forventer at have pumpet op, den dag man lukker og slukker for en platform. De 27 pct. er med andre ord et skøn over, hvor meget olie man kan få op og stadig tjene penge. Rent fysisk kunne man sagtens få mere op, men det ville være en dårlig forretning at gøre det. Til dato er ca. 15 pct. af den kendte danske olie produceret.

Den højere indvinding skyldes især, at man borer lange, horisontale brønde, som er bedre til at dræne en større del af reservoiret. Desuden pumper man havvand ned i brøndene for at presse olien op. ”Energistyrelsen skønner, at vi ved hjælp at disse teknologier, plus et ikke defineret teknologisk bidrag kan komme op på 27-30 pct. De har simpelthen fremskrevet den teknologiske udvikling for de næste 10 år – uden at forholde sig til, hvordan vi kommer dertil. Så det er en af vores opgaver,” fortæller Erling Stenby.

Sammen med Maersk Oil og DONG E&P er DTU f.eks. i gang med at undersøge, hvordan vand-injektionen kan forbedres. Men der skal ske noget langt mere epokegørende, hvis vi skal ud over de 30 pct., vurderer Erling Stenby.

”Uret tikker. Man er begyndt at planlægge nedlukning af nogle felter, og når de først er lukket og forladt, så bliver de ikke åbnet igen. Det er alt for dyrt. Derfor er man nødt til at tage udfordringen op og lave en kraftig satsning på at hæve indvindingsgraden, og det kræver politisk aktion,” understreger Erling Stenby.

Nul kroner

Han finder det paradoksalt, at der i Danmark ikke er en eneste krone øremærket til forskning i olie og gas.

”Der er ingen forskningsprogrammer, der har fokus på, at milliardindtægterne fra Nordsøen skal fortsætte med at skabe velfærd i landet. Dansk energiforskningspolitik ekskluderer desværre olie og gas. Vi har stærke kompetencer, men må hele tiden være særdeles årvågne for overhovedet at få mulighed for at søge forskningsmidler. Når Det Strategiske Forskningsråd uddeler store øremærkede midler til energiforskning, kan de eksplicit ikke bruges til olie og gas, og vi er ude i en hård konkurrence for at få midler fra Det Frie Forskningsråd eller Højteknologifonden.”

Opbygningen af forskningsmiljøer med kritisk masse kræver dels muligheder for at tiltrække større og længerevarende bevillinger, dels kræver det, at der er et stærkt fundament. Universiteternes opgave er at udføre grundlagsskabende forskning og give unge forskere de færdigheder, der skal til for at kunne løse opgaverne, når de kommer ud i industrien.

Erling Stenby mener, at vi kan lære af de forskningsmæssige forhold i Storbritannien og Norge, hvor der er store nationale programmer. Desuden har man gunstige fradragsregler for de midler, som industrien bruger på forskning ved de offentlige institutioner. Det giver et incitament til at gå ind i offentlig/privat partnerskaber og bidrage til forskning.

En strategi i Danmark bør sikre, at man over en periode på mindst 10 år afsætter væsentlige midler – i størrelsesordenen100 mio. – hvert eneste år, så vi virkelig kan opretholde et højt aktivitetsniveau, kan investere i avanceret udstyr og signalere til de unge mennesker, at det er branche, hvor man kan få job, og hvor man kan arbejde, indtil man skal på pension.

Fund i dybe lag

DTU-professoren ser store muligheder i de fund, der er gjort i meget dybe lag. Et eksempel er Hejre-feltet, som DONG er gået i gang med at kommercialisere.

Udfordringen med den store dybde er, at trykket kommer op på 1000 atmosfære, og temperaturen kan være over 150 grader. Det er dyrt og kompliceret at udvinde disse ressourcer. Derfor har forskere fra DTU i samarbejde med DONG E&P, Maersk Oil og GEO startet et stort anlagt projekt med titlen Nextoil DK.

”Vi er begejstrede for den opbakning, vi har fået fra industrien og Højteknologifonden med denne bevilling. Ud over muligheden for at kunne styrke Danmarks økonomi betragteligt i mange år fremover, vil initiativet oparbejde en unik knowhow inden for sikker High Pressure – High Temperature udvinding. Vi får nu en stærk facilitet, som bliver helt central i de kommende års globale udvikling inden for olie- og gasudvinding.”

Skifergas

Ifølge Erling Stenby vil udviklingen inden for skifergas også give spændende udfordringer.

”Måske har Danmark en mulighed. Vi ved endnu ikke, hvad det danske potentiale for skifergas er, men det franske selskab Total har to efterforskningslicenser og planlægger nu, hvordan de kan undersøge den danske alunskifer, som skønnes at være en god gasskifer,” fortsætter han.

Over hele verden er trenden, at skifergas vokser hurtigt. USA er gået fra at være importør af naturgas til at være naturgaseksportør, fordi man har øget produktionen af skifergas. Det internationale energiagentur har opskrevet de globale naturgas-reserver med 40 pct., for man er begyndt at indregne denne gas som en reel ressource. Kina har for nylig meddelt, at de har skifergas til de næste 200 år.

”Skifergas er teknologisk krævende, og den vil stille krav til miljøbeskyttelse og politisk håndtering. Gassen er en kompliceret ressource, da den ligger i små porøse strukturer, som er støbt ind i skifer, så man er nødt til at flække skiferen på kryds og tværs for at få gassen ud. Hvis man gør det forkert, kan der ske udslip. Det skal derfor gøres med omhu, og teknologien findes.”

”Gasprisen i USA er faldet drastisk. Da man har mange gasfyrede kraftværker, er elprisen derfor også faldet. Desuden vil gas f.eks. kunne bruges som drivmiddel til køretøjer, så der er opstået en meget spændende situation.”

Arktis

Endelig nævner Erling Stenby det arktiske område, som også kan rumme muligheder for den danske olie- og gassektor. På grund af vores relation til Grønland bør vi understøtte med uddannelse og forskning.