Der hersker ingen tvivl om, at nøgleordet til dette års sikkerhedskonference i offshore industrien er samarbejde. På samme måde er det tydeligt for en hver, at man også har samarbejdet for at stable en konference af denne kaliber på benene. Musikhuset Esbjerg dannede endnu engang rammerne for konferencen, der i år blev gæstet af godt 350 deltagere.

I foyeren er der på ganske få timer blevet bygget en lille by af stande, der på forskelig vis demonstrerer produkter og løsninger inden for olie- og gasindustrien. Foyeren summer af liv fra de mange branchefolk, der mingler, udveksler ideer eller bare hilser på gamle bekendtskaber. Når sirenen lyder, reagerer folk instinktivt, fylder kaffe i koppen, snupper en vand og søger mod salen, hvor der skal tales om sikkerhed og samarbejde.

Fra den store scene skuer man ud over en tom sal, hvor et hav af hvide due bugter sig omkranset af lange bannere, der hænger tungt ned fra loftet godt tyve meter længere oppe. Der går ikke længe, før salen er fyldt op af entusiastiske konferencedeltagere, der i spænding venter på årets hovedtaler Patrick Hollingworth.

Vidensdeling er fundamentalt

Musikken flyder i et langsomt tempo ud af højtalerne og fylder salen. Blandet med billeder af den ene højderyg efter den anden, vandfald og tinder dækket af hvide skyer, stiger musikken i kadence – på samme måde som bjergerne på sceneskærmen bliver højere og højere. Musikken fader ud og tilbage er kun billedet af Mount Everest.

Lyset bliver tændt, og på scenen står nu Patrick Hollingworth, der med sine over to meter rager op på scenen på samme måde, som bjergene han har besteget gør. Foruden at være familiefar er han high-altitude mountaineer, hvilket har ført ham op af verdens højeste bjerg Mount Everest.

Han starter med at citere Ernest Hemingway for, at der kun er tre rigtige sportsgrene motorsport, bjergbestigning og tyrefægtning, hvilket får en latter til at brede sig i salen, men det er også en reference til sidste års sikkerhedskonference, hvor man netop tog udgangspunkt i det motorsporten har gjort for at forbedre sikkerheden, nemlig at arbejde sammen om at skabe de rigtige rammer for sporten, og åbent dele deres erfaringer med hinanden, præcis som vi nu skal til at gøre de næste mange timer.

Holdet frem for individet

Samarbejde er for Patrick Hollingworth helt essentielt for at skabe et sikkert miljø, hvad enten det er på vej op af en bjergtinde eller, om det er i en industri som olie- og gasindustrien.

”Min vision er, at når jeg tager på ekspedition ligesom i gør i jeres industri, skal alle sikkert hjem. Når man individuelt arbejder sammen som et hold er det utroligt, hvad man kan opnå. Hvis man arbejder sammen med åbne kommunikationslinjer, forstår hvert individ på holdet, hvad visionen er, de ved hvorfor de arbejder som de gør, de bliver engageret, og de tror på vigtigheden af deres arbejde,” fortæller Patrick Hollingworth i pausen efter sit oplæg.

Engagement og dedikation er man ikke i tvivl om, at Patrick Hollingworth besidder. Inden han gav sig i kast med at bestige Mount Everest har han brugt ti år med træning og forberedelse. Fra scenekanten beretter han om en ekspedition i 2009, hvor de som hold blot 200 meter fra toppen af bjerget Baruntse, der måler 7.129 meter i Himalaya, beslutter at vende om, da der i løbet af natten er faldet for meget sne til, at det er sikkert at fortsætte.


Rationelle beslutninger

Episoden der indtræffer 6.900 meter over havets overfladen er essensen i hele konferencen. Hvad enten man står på en boreplatform eller 200 meter fra toppen af et af verdens højeste bjerge, så skal man bevare fatningen, hvis man vil sikkert i mål. Det handler om at træffe rationelle beslutninger, og navigere uden om egne følelser, da det kan få fatale følger. Beslutningen kan synes irrationel, når man nu har investeret så mange penge og så meget tid i projektet, men den beslutning Patrick Hollingworth sammen med sit hold træffer den dag, har formentlig reddet deres liv.

Dagen igennem fortsætter de mange oplægsholdere med at bidrage med synspunkter for, hvordan man bedst muligt integrerer samarbejde i virksomhedernes sikkerhedsstrategi, og buddene er gode. I salen slutter man med at uddele den årlige Safety Award, hvor vinderen af dette års hovedpris, Umberto Vergine, der er CEO i Saipem, foruden applaus og diplom modtog en check på 10.000 kr. sponsoreret af Shell. Efter ceremonien bliver slipsne løsnet, skjorterne knappet op og stemningen bryder op, inden de deltagende sætter sig til bords for at indtage dagens sidste nadver samt reflektere over dagens mange input over et glas vin.

QA session1