Den første olie blev hentet op af den danske del af Nordsøen i 1972. I 2004 toppede produktionen, og den er siden faldet med 40 pct. Ifølge aktuelle fremskrivninger er det helt slut i år 2042.

Sådan behøver det imidlertid ikke gå. Der ligger fortsat milliarder i indtægter og tusindvis af arbejdspladser og venter i Nordsøen. Udfordringen er at gøre det til en god forretning at udvinde olien og gassen. Det fremgår af rapporten ”Den danske olie- og gassektors udvikling og samfundsmæssige betydning (1992-2022)” fra Quartz+Co.

Olie Gas Danmarks kommentarer til rapporten (pdf, 170 kb)

Den svære olie

Den danske del af Nordsøen er væsentligt mindre økonomisk attraktiv end for eksempel den norske og den britiske. Det gælder, både når man måler på mængden af olie og på vanskeligheden ved at komme til den. Man skal bore længere og finder mindre, og det er dyrt.

1002Gnsborelaengde662pxRGB

Sammenlignet med Norge, Storbritannien og Holland er de danske olie- og gasfelter de mindst attraktive med små reserver, små forventede fremtidige fund og store investeringer for at få produceret fundene. Figur fra rapporten ”Den danske olie- og gassektors udvikling og samfundsmæssige betydning” fra Quartz+Co.

Derfor er den danske del af Nordsøen mindre attraktiv for de store, globale olieselskaber. Flere af dem har i de senere år valgt at forlade Danmark for at prioritere aktiviteter i andre lande, hvor potentialet er større.

I dag omfatter den danske del af Nordsøen kun otte producenter. Til sammenligning er 32 forskellige olieselskaber aktive i Norge og 63 forskellige selskaber er aktive i Storbritannien.

Potentiale på milliarder

Ikke desto mindre er det lykkedes at skabe et betydeligt samfundsøkonomisk overskud på den danske olie og gas. Alene i 2011 tjente staten mere end 30 milliarder kroner på Nordsøen.

Det har været muligt, fordi danske virksomheder har udviklet en høj ekspertise. I dag er det fx muligt at bore med ned til en meters præcision flere kilometer under jorden for at komme frem til selv meget små fund.

Udviklingen af ny teknologi og nye kompetencer har gentagne gange gjort det muligt at overgå forventningerne til den fremtidige produktion. Ser man 20 år tilbage, var olieselskaberne i stand til at producere en syvendedel af olien. I dag er denne såkaldte udvindingsgrad på 26 pct.

Alligevel bliver de resterende knap tre fjerdele af olien liggende langt under havoverfladen efter de nuværende prognoser, fordi det enten er for vanskeligt eller for dyrt at få den udvundet.

Det billede kan imidlertid ændre sig. Der er nemlig intet, der siger, at den teknologiske udvikling ikke kan fortsætte og dermed hæve indvindingsgraden yderligere.

Politikerne har afgørende rolle

De økonomiske potentialer er store. Hvert ekstra procentpoint, olieselskaberne er i stand til at producere, betyder en værdiforøgelse på mere end 50 milliarder kroner. Alene skatteindtægterne til staten vil være mere end 100 milliarder kroner over de næste 30 år ifølge rapporten fra Quartz+Co.

Det kræver avanceret teknologi og dygtige eksperter, men det er langt fra umuligt.

1003ressourcepotentiale662pxRGB

De mørkeblå og grå områder viser det potentiale, som ikke fremgår af de nuværende prognoser, men som realistisk set kan produceres med de rette investeringer. Figur fra rapporten ”Den danske olie- og gassektors udvikling og samfundsmæssige betydning” fra Quartz+Co.

Hvis det skal lykkes at realisere potentialet, skal nogle vigtige forudsætninger dog være opfyldt. Den ene forudsætning er en fortsat høj oliepris. Den er dog svær at spå om og umulig at styre. Den anden forudsætning er sektorens rammebetingelser, som omfatter alle de vilkår, sektoren er underlagt, herunder beskatning af overskuddet. De er i høj grad bestemt af politiske beslutninger.

Erfaringer fra både Norge og Storbritannien viser, at ændringer i rammevilkår har omgående effekt på både efterforskning og udvinding af olie og gas. Politikerne har med andre ord en stor opgave med at sikre, at rammevilkårene gør det attraktivt at investere i den danske undergrund. Ellers flytter investeringerne til andre lande.

Stabilitet er også vigtig. Det kræver meget store investeringer, før den første dråbe olie kommer op til overfladen fra et nyt felt. Feltet Hejre, som åbner om et par år, kommer til at koste 12,1 milliarder kroner, inden den første krone kommer i kassen.

Det er store brød, olieselskaberne slår op, og de løber en stor risiko, hvis ikke investeringen betaler sig. Derfor er selskaberne nødt til at kende de betingelser, de arbejder under, ikke bare i morgen, men mange år ud i fremtiden.

Tiden arbejder imod

Det er et vist tidspres i beslutningerne, fremhæves det i rapporten, både for olieselskaberne og for politikerne. Fordi fremtidige fund forventes at være små, er det vigtigt at udnytte den infrastruktur, der allerede findes.

Skal selskaberne starte forfra med at bygge platforme og rørledninger, bliver prisen for høj. Derfor er det et spørgsmål om at fortsætte nu, hvor man er i gang. Får man først sat produktionen i stå, bliver det meget svært at fortryde og begynde igen på et senere tidspunkt.

1004skat662pxRGB

Hvis blot halvdelen af det estimerede potentiale i Nordsøen realiseres, kan det giver 135 milliarder kroner ekstra til statskassen. Figur fra rapporten ”Den danske olie- og gassektors udvikling og samfundsmæssige betydning” fra Quartz+Co.

Hele rapporten ”Den danske olie- og gassektors udvikling og samfundsmæssige betydning” fra Quartz+Co. (pdf, 0.8 kb)